
EFTERFØDSELSOMSORG
Til dig der har født
Ordet 'efterfødselsomsorg' findes ikke i den danske ordbog, og det er virkelig en skam. Det er måske endda en af forklaringerne på, at så mange kvinder oplever svære efterfødselsreaktioner.
I nogle kulturer er det kutyme at kvinden modtager ekstra støtte og omsorg i tiden efter fødslen. Hun får nærende mad, emotionel, mental og sjælelig støtte, hjælp til det praktiske og hjælp til amning. I vores moderne kultur er vi helt tabt på det her punkt, og alt for mange kvinder lades i stikken.
Hvis en efterfødselsreaktion først er blevet svær, så får man brug for ekstra støtte. I tilfælde heraf tilbyder jeg samtale og sparring på, hvad der skal til, for at genfinde din balance.
Men som med så meget andet, så kan vi gøre rigtig meget forberedende, og jeg tilbyder derfor løbende forløb for kvinder, der allerede inden fødslen ønsker at lære sig selv bedre at kende, blive klogere på mønstre og andet, som du selv kan gøre for at øge efterfødselsomsorgen og forebygge svære efterfødselsreaktioner.
EFTERFØDSELSSERVICES

EFTERFØDSELSOMSORG
For dig og dit barn, for nu og for altid
AT REAGERE PÅ EN FØDSEL
Hvis du ikke reagerer på din fødsel, har du ikke født. Og inden du bliver for hård ved dig selv, så er fraværet af efterfødselsreaktioner også at reagere. At føde er en omvæltning, endda en stor en, som øger indvirkning på din selvforståelse, din identitet, dit parforhold, din dagligdag og dine vaner. Du er pludselig nogens mor.
De efterfødselsreaktioner vi oplever kan forklares på mange måder. En forklaring, som du sikkert kender, handler om, at niveauet af fødehormonerne falder, hvilket vil sige, at det der før måske føltes som glæde, pludselig kan føles som det modsatte. En anden og lidt mindre udbredt forklaring er, at når vi gennemgår omvæltninger, så sker der noget med os. Andet ville næsten være underligt.
Det kan også være, at du bare er glad og føler dig lykkelig. Men er det ikke også en reaktion?
Vi har en tendens til at klassificere og dømme vores efterfødselsreaktioner som gode eller dårlige, på samme måde, som vi kan komme til at gøre det med vores følelser. Jeg vil dog gerne invitere dig til, så vidt muligt, blot at iagttage din efterfødselsreaktion. Hvordan føles det i kroppen? Har det en farve? En fornemmelse?
Hvis du har mulighed for det, mens du nyder din baby, så prøv også at være med dig selv. Ligesom du studerer din babys mindste bevægelser, ansigtstræk eller søvn, sådan kan du også mindfuldt iagttage dig selv. Du skal huske på, at du jo også netop har gennemgået en tranformation: en fødsel til en mor.
HVAD ER NORMALT?
Jeg er stor tilhænger af, at vi gør hvad vi kan, for ikke at dømme nogle følelser og oplevelser ude og andre inde. For mig giver det ikke mening at se på symptomerne for derigennem at vurdere helheden.
Din følelse af velvære, eller mangel på samme, er et komplekst samsurium af
det der er sket
din forholdemåde
din oplevelse af egne ressourcer
din følelse af at være holdt og støttet af andre
noget der måske endnu er ubekendt
Du kan med andre ord have haft en rigtig svær fødselsoplevelse, men hvis du føler dig støttet og holdt af dine nærmeste, føles det måske helt okay. Det kan være at du allerede har fundet fred med fødselsoplevelsen, fordi dig og baby har det godt og at det jo er vigtigst.
På den anden side, kan du have haft en relativt nem fødsel, du kan opleve at dine nærmeste er der for dig, og at dig og baby har det godt, men at der alligevel bare er noget der føles svært eller 'forkert'.
Det korte svar er, at der ikke er noget, der er forkert, men det er ikke sikkert, at det nødvendigvis er en trøst at høre. Mit vigtigste budskab til dig er, at det du føler og oplever er normalt for dig. Det er simpelthen sådan du i denne situation 'gør' en efterfødselsreaktion.