HVOR LANGT ER DU I DIT FØDSELSFORLØB?
Vejen til moderskabet er fyldt med faser. Under graviditeten fylder fødslen meget, og efter fødslen oplever mange at de 'rigtige' udfordringer opstår, og kan slet ikke huske, hvorfor at det var fødslen og ikke moderskabet, der fyldte så meget under graviditeten. Der er naturligvis ingen faser der er forkerte, vi er blot optagede af forskellige ting på forskellige tidspunkter. Det er imidlertid en god idé at tænke over de faser der kommer. Der går f.eks. ikke lang tid fra du har født til du måske begynder at amme, og så er det godt på forhånd at have gjort sig nogle forberedelser.
Her på siden får du en oversigt over hvordan vejen til et moderskab kan se ud, og du kan under hvert element læse mere. Der vil løbende komme flere elementer til. Hvis du opdager noget, som mangler, er du meget velkommen til at skrive til mig. Du kan f.eks. bruge kontaktformularen under menuen kontakt
FØDSELSFORBEREDELSE
Fødselsforberedelse er for alle. Jeg har mødt kvinder, som tænker "jeg tager det som det kommer, jeg er ikke typen, der planlægger...". Det må jeg godt sige, for jeg er selv sådan en kvinde.
Min interesse for fødselsforberedelse startede først, da jeg mødte fødekulturen på hospitalet, hvilket heldigvis var flere måneder før min fødsel. Jeg var til en lægekonsultation, og jeg gik derfra skælvende, for jeg følte mig hverken set, hørt eller forstået. I min krop kunne jeg mærke, at det var en virkelig dårlig kombination for mig, og jeg begyndte at tænke på, hvordan jeg mon ville reagere, hvis de følelser skulle være tilstede under min fødsel.
I stedet begyndte jeg at granske mig selv for, hvad der føles
